Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad og måltider

Hos Ringertoften er måltiderne en mulighed for give børnene medbestemmelse og styrke selvhjulpenhed. Vi bruger måltiderne til hyggeligt samvær, hvor man samles om bordet, og alle er en aktiv del af at gøre måltidet til en god oplevelse. 

Vi lader børnene lege med smag og sanser og gør det pædagogiske måltid til et trygt rum. Vi har faste pladser med billeder ved bordet, når vi spiser, og en madplan bliver hængt op i institutionen hver uge, så børnene ved, hvad de kan forvente fra dag til dag. Under måltidet arbejder vi med at skabe et hyggeligt rum, hvor børnene kan deltage aktivt ved selv at hælde op, dække bord, rydde af og generelt være en aktiv og deltagende del af måltiderne. 

Vi har guldmærke i økologi og spiser 90-100% økologisk med fokus på flere grøntsager og bælgfrugter og mindre kød. Generelt følger vi alle kostråd og opfordrer til minimal brug af sukker i hverdagen. Vi tager højde for allergier og andre kosthensyn samt servere halal og vegetarisk mad.  

Måltidet ses som en vigtig del af institutionens pædagogiske arbejde. Desuden understøtter måltidet leg, læring, dannelse og nysgerrighed. Vi taler om maden, hvad vi har lavet i løbet af dagen, og bruger tiden sammen til at komme ned i gear og hygge os sammen. 

Efter måltidet har børnehaven en rolig tid, hvor vi slapper af sammen, sætter lidt rolig musik på eller læser en bog. 

Vores måltider

Vi gør meget ud af at præsentere en bred pallette af mad fordelt ud over dagen og serverer vores lækre mad fra eget køkken: 

  • Morgenmad mellem klokken 6.00 og 7.30 så de børn, der møder ind tidligt, kan få en god start på dagen. 
  • Formiddagsmad klokken 9.00, hvor vuggestuen spiser på stuerne, mens børnehaven har madcafé. 
  • Frokost klokken 11.00, hvor vi samles i mindre grupper, og alle har fast plads ved bordet. 
  • Eftermiddagsmad i takt med at vuggestuebørnene vågner fra lur og klokken 14 for børnehaven.